100 % egentid – den nye luksus

Af Tania Ellis, forfatter, foredragsholder og erhvervsrådgiver

Hvornår har du sidst haft tid alene med dig selv? Sådan rigtig alene – uden mennesker du lige skal nå at ses med, to-do lister der skal hakkes af eller bøger der skal læses? Nej vel, der går lang tid imellem ik’? Sådan har det i hvert fald længe været for mig. Så efter en ekstremt travl arbejdsperiode besluttede jeg mig for, at jeg ville prøve noget nyt: at afsætte 100 procent tid til mig selv og mine tanker – ikke bare en times tid, men op til flere dage. Med andre ord et silent retreat.

Meget tid og mange tanker

Da jeg i september parkerede min bil ved det smukke retreatcenter i Langebæk lige ved Møn havde jeg netop lagt et heftigt arbejdsprogram bag mig. Så jeg var lidt spændt på, om jeg overhovedet ville være i stand til at kunne overgive mig til stilheden og fordybelsen. Samtidig havde jeg en forventning om, at jeg i løbet af de tre dages stilhed ville få en masse åbenbaringer omkring nogle af de spørgsmål jeg arbejdede med. Mit udbytte – skulle det vise sig – blev dog et helt andet.

For det første blev jeg overrasket over, hvor befriende det faktisk var ikke at skulle bruge energi på sociale konventioner som øjenkontakt og udveksling af høfligheder med de andre deltagere. Også selvom det i starten føltes lidt akavet.

Jeg blev også overrasket over, hvor mange tanker, vi rent faktisk når at tænke i løbet af bare fem minutter. Og hvor mange af dem, der er forbundet til fortid eller fremtid. Det er ganske overvældende. Men under dette ophold var der – i modsætning til i hverdagen – ikke mulighed for at handle på tankerne. Her var der ro til blot at iagttage dem og konstatere, at de var der.

Selvom der i programmet var indlagt fælles meditationer, morgen gå-ture og yoga, var der også afsat usædvanligt meget tid til os selv, i modsætning til hvad man ellers er vant til, når man tager på almindelige kurser. Alle formiddage og eftermiddage var ganske enkelt afsat til egentid.

Her kunne vi selv bestemme hvad vi ville – fx gå lange ture, tage et varmt karbad, meditere, kigge ud i luften eller bare sove. I starten tænkte jeg, hvordan jeg dog nogensinde ville kunne få tiden til at gå, når nu jeg hverken havde mobiltelefonbeskeder, bøger, mails eller andre praktiske gøremål at forholde mig til. Men meget hurtigt fandt jeg en rytme, hvor jeg hvilede mig i op til flere timer, gik nogle ture i den smukke omkringliggende natur eller bare sad og reflekterede. Jeg følte det som den ultimative luksus at have så meget tid til min egen frie disposition.

Små men vigtige erkendelser

De de tre dage i stilhed var ved at være til ende, kunne jeg hverken se tilbage på stor rastløshed eller kriser – og heller ingen af de store åbenbaringer, jeg havde haft en forventning om at få. Der var nærmere tale om små, men vigtige erkendelser. For jeg måtte konkludere:

• At alting er fuldstændig som det skal være. Og at jeg i stedet for at prøve hele tiden at være på forkant med tingene hellere skal bruge energi på at være til stede i nuet. Egentlig meget banalt, men ikke desto mindre noget mange af os har rigtig svært ved.

• At gåture i den grad er undervurderede. Jeg plejer altid at enten cykle eller løbe, så jeg kan være effektiv med min tid og komme hurtigt fra A til B. Men gåturene har en fantastisk beroligende effekt på hele dit system, og det giver et frirum til tankerne.

• At vegetarmad i den grad er lige så undervurderet. Da vi i vores deltagergruppe skulle evaluere opholdet, var flere nået frem til denne erkendelse. Især mændene, som i starten af opholdet havde været meget skeptiske ved tanken om at skulle undvære deres bøffer i hele tre dage! Deres skepsis blev dog hurtigt vendt til begejstring.

• At egentid måske er noget af det allervigtigste for mig at gøre plads til. At skabe et frirum til mig selv – og kun mig selv – uden nogen form for gøremål. Det kan være med fx et halvårligt silent retreat, men i hverdagene også ved blot fx at gå nogle lange ture alene.

Tid og stilhed – en menneskeret

Egentid er den nye luksus for moderne mennesker. For det, som de fleste af os har allermindst af i dag er tid til os selv og muligheden for at finde fred og ro. At størstedelen af os i dag er beskæftiget med tankearbejde, gør ikke behovet for et frirum mindre. For tanker skelner ikke imellem, hvornår vi er på arbejde og hvornår vi har fri.

Udfordringen for os bliver derfor at skabe perioder med tomrum, hvor vi kan trække os tilbage og gøre plads til restitution og ro til at tømme hovedet for de mange tankestrømme – eller ro til blot at iagttage dem, så vi kan identificere de tanker, der har reel betydning for os.

Et frirum styrker ikke kun vores livskvalitet. Den er også en ren nødvendighed på højeffektive arbejdspladser og i vores stressplagede samfund som helhed. Tid og stilhed bør være alle fortravlede forundt.